Lidt historik...

Egentlig skulle jeg i 2009 blot finde en buddy til min huskat, Lucky, som jeg syntes manglede selskab af en artsfælle. Efter et større katterace research faldt mit valg på den Hellige Birma... og så tog tingene fart!

Min første Birma, Fayola Santagatti, fik jeg i juni 2009. En dejlig blåmasket birmakilling med uimodståelig charme, selvtillid og superlækker pels. Hun var egnet til show, med fine hvide handsker og kiler. Min umiddelbare tanke var, at udstilling nok ikke lige var noget for mig, men at en enkelt af slagsen vel ikke kunne skade at prøve.

26. september 2009 drog jeg spændt afsted mod Albertslund til min første udstilling med Fayola. Det skulle vise sig at blive skæbnesvangert. Jeg blev opslugt af stemningen og om muligt endnu mere fascineret af Birmaen. Siden har vi deltaget på adskillige udstillinger. For at gøre en lang historie kort, så er jeg nu inkarneret BIRMAHOLiC.

Min passion for denne fantastiske katterace har nu ført mig ud i avlsarbejdet. Da jeg i sommeren 2010 fik  mulighed for at få en fertil hunkat - min lille chokomus, Helia Santagatti - kunne jeg simplethen ikke afstå, på trods af store overvejelser idet jeg havde flytning nært forestående. Ikke et sekund har jeg dog fortrudt den beslutning.

Overskriften i mit opdræt af den Hellige Birma er 'det gode katteliv'. Fokus er således sundhed forstået i bredt perspektiv, hvor kattenes trivsel og glæde er omdrejningspunktet. Herudover er det mit mål at bidrage med små nye birmaborgere, der er så racetypiske som muligt både i udseende og temperamnet.

Tak til Anita Pedersen for mine to superdejlige Santagattibirmaer, som hver på deres måde danner grundlag for mit opdræt af den Hellige Birma.
Welcome Biza's Katte Killinger Kuld Birmaen Links Kontakt
J.Biza © 2010 - 2012